Barcelona-anfører: Vi vil slutte et fantastisk år af med manér

Barcelona-anfører: Vi vil slutte et fantastisk år af med manér

870
0
DEL

FC Barcelona har haft et rigtig godt 2015. I den kommende ude kan holdet tilføje endnu en titel til CV’et, hvis catalanerne formår at vinde VM for klubhold. Barcelonas anfører, Andrés Iniesta er godt klar over, at holdet skal slutte et fantastisk år af på en god måde.

Det har været et fantastisk kalenderår for FC Barcelona, der har fejret al modstand væk med lethed. Trioen, Messi, Suarez og Neymar har været forrygende spillende gennem hele året, og nu kan holdet tage endnu en titel, hvis de formår at vinde VM for klubhold.

– Vi forlanger det bedste af os selv, som vi altid gør i denne klub. Vi vil vinde endnu en titel og runde et spektakulært år af. Det er en stor mulighed, for vi kom til Japan for at vinde et trofæ mere, og vi er meget fokuserede på at gøre det; vi glæder os meget, siger Iniesta til FIFA’s hjemmeside.

– Vi ved, vi er favoritter, og det får os kun til at tage turneringen mere seriøst. Vi har en fantastisk trup, hvor vi alle ved, hvilken type fodbold vi ønsker at spille, og vi arbejder i samme retning. Vi har haft et fantastisk år, hvor vi har opnået meget, og nu vil vi gøre det igen, afslutter Barcelona-anføren.

FC Barcelona møder i morgen Guangzhou i semifinalen ved VM for klubhold. Tidligere har catalanerne vundet turneringen tilbage i 2009 og 2011.

INGEN KOMMENTARER