DEL

Johan Elmanders Brøndby-eventyr slutter til sommer. Det bekræfter svenskerens agent. 

Begejstringen på den københavnske vestegn ville knap aftage igen, efter at Brøndby IF i sommeren 2014 hentede klubikonet Johan Elmander hjem.

Sportsligt har det været en blandet pose bolsjer, og nu skilles klubbens og Elmanders veje til sommer. Det bekræfter angriberens agent Anders Wallsten.

– Det stemmer. Johan har bestemt sig for, at karrieren i Skandinavien er et afsluttet kapitel, siger Elmanders agent Anders Wallsten til den svenske avis Expressen.

Læs også: Phiri jubler over OL-lodtrækning: Elsker at skulle møde Danmark

Hverken Johan Elmander eller hans agent melder imidlertid noget om, hvor fremtiden ligger.

Den snart 35-årige svensker har repræsenteret europæiske klubber som Feyenoord, Toulouse, Bolton, Galatasaray og Norwich.

Læs også: James Milner: Derfor er Emre Can vigtig

INGEN KOMMENTARER