Bookmaker: Liverpools fem alternativer til Teixeira

Bookmaker: Liverpools fem alternativer til Teixeira

877
0
DEL

Bryder Liverpools handel med Shakhtar Donetsk sammen, så kan The Reds stadig nå at hente fem alternativer, som bookmakeren Ladbrokes har lavet en liste med.

Liverpools handel med Shakhar Donetsks Alex Teixeira ser ud til at falde sammen, efter at den ukrainske storklub fredag var ude og kræve mere end en halv milliard kroner for offensivspilleren.

Læs også: Galatasaray-sportsdirektør: Real Madrid har budt på argentinsk angriber

Nu har bookmakeren Ladbrokes dog lavet en liste med fem alternativer til brasilianske Teixeira.

Saido Berahino, 22 år, West Bromwich Albion

West Broms guldfugl har længe stået højt på ønskelisterne i de største Premier League-klubber, men få er villige til at smide de 20 millioner pund, som der kræves for at give slip på ham.

Når Liverpool alligevel har kalkuleret med at bruge mange penge på Teixeira, kunne Berahino være et godt og noget billigere alternativ.

Jackson Martinez, 29 år, Atletico Madrid

Den colombianske angriber har længe været højt besunget efter en glorværdig tid i FC Porto, hvor han lavede mål på samlebånd. Skiftet til Atletico Madrid har dog ikke kastet mange succeshistorier af sig.

Den spanske storklub kunne meget vel overtales til at give slip på Martinez, som Klopp så kunne forsøge at genopdage som notorisk målscorer.

Mario Götze, 23 år, Bayern München

De seneste forlydender har gået på, at Liverpool har Mario Götzes navn øverst på listen over handler, der skal lukkes til sommer, men falder handlen med Teixeira sammen, kunne de måske forsøge allerede at få fingrene i ham nu.

Klopps tætte forhold til den bette kreatør taler også for en handel.

Isco, 23 år, Real Madrid

Han er efter sigende ikke alt for begejstret over sin situation på Santiago Bernabeu, og han kunne meget vel overtales til at prøve lykken i Premier League.

Læs også: Portræt af Isco 

Leandro Paredes, 21 år, Roma (udlejet til Empoli)

Et noget mere ubeskrevet blad og langt fra ligeså prominent en skikkelse som ovenstående navne, men ikke desto mindre har han formået at trække tæppet væk under Serie A-tilhængere.

Det menes, at Jürgen Klopp skulle være en ret stor fan af den argentinske offensivspiller.

 

 

INGEN KOMMENTARER