Schalke 04s offensive guldfugl, Leroy Sané, er jagtet af mange klubber, men spørger man Sanés træner, André Breitenreiter, står valget kun mellem de to spanske giganter.
Der har længe været et godt øje til Leroy Sané fra alle de store europæiske klubber.
Den 20-årige dribler har tiltrukket sig opmærksomhed fra topklubberne i stort set alle de europæiske top-ligaer, men hans træner, André Breitenreiter, er klar i mælet.
– Da jeg spillede, drømte jeg også om at spille i Barcelona og Real Madrid. Du bliver nødt til at spørge dig selv om, hvor mange gange de her muligheder kommer. Leroy bør gøre op med sig selv, om det er det rigtige for ham. Hvis det er, skal han til en af de to klubber, siger Breitenreiter til Marca.
Læs også: Rygte: Barca har aftale klar med Sané
Det er dog ikke et must at få skudt Sané af i denne omgang. Sker det ikke, vil det heller ikke være en dårlig løsning, vurderer den 42-årige træner.
– Leroy er i gode hænder, hvis han beslutter sig for at blive i Schalke. Her kan han vokse og senere tage springet videre til en af de to eller tre bedste klubber i verden og teste sig selv mod de bedste i verden, afslutter Breitenreiter.
Leroy Sané står noteret for ni mål i 31 kampe for Schalke 04.
Læs også: Optakt til Hamburger SV – Bayern München








