Magnus Eriksson kan være en færdig mand i Brøndby, og det er endda til trods for, at svenskeren ikke engang har været at finde på Vestegnen i et halvt år.
Der er ikke meget, der har lykkedes for Magnus Eriksson, siden han i sommers kom til Brøndby, og nu spøger svenskerens tidligere klub, Malmö FF der angiveligt skulle stå klar i kulissen med en kontrakt. Det skriver BT i dag. Rygterne er også noget, som Troels Bech forholder sig til.
– Der er ingen seriøs virksomhed, der vil kommentere på en medarbejders lønforhold. Vi er glade for at have ham, han er lige kommet til klubben og har kun spillet her i et halvt år. Det er, hvad jeg har at sige, siger Troels Bech til BT
Læs også: Liverpool må undvære profil i seks uger
– Jeg har til gengæld forhørt mig hos hans agent om nogle rygter, jeg hørte, som jeg gerne ville være bekendt med. Men vi er hverken nødt til at sælge eller har lyst til at sælge, fortæller Troels Bech endvidere.
Udover Magnus Eriksson ser Elba Rashani også ud til at være fortid på Vestegnen, og her skulle den norske storklub Rosenborg være klar med en kontrakt.