Brøndby vil ikke svare på rygter om ledelsesboykot: Forstår konspirationsteorierne

Brøndby vil ikke svare på rygter om ledelsesboykot: Forstår konspirationsteorierne

2214
0
DEL

Brøndby IF vil hverken be- eller afkræfte, hvorvidt rygterne om et boykot til søndagens derby af klubbens ledelse har bund i virkeligheden. Vestegnsklubbens kommunikationschef Christian Schultz forstår dog godt, at der florerer konspirationsteorier omkring spin. 

Fredag blev det en endegyldig kendsgerning, at Brøndby-fansene boykotter søndagens derby i Telia Parken ovenpå F.C. Københavns strenge restriktioner omkring tifo-opførelse.

Nu spekuleres der i, hvorvidt Brøndbys øverste ledelse ønsker at følge trop med et boykot af derbyet, ligesom fansene har gjort det.

Sambabold.dk satte sig for at finde ud af, om spekulationerne har bund i virkeligheden, og om Brøndbys øverste top virkelig har i sinde at droppe derbyet for at statuere et eksempel, men desværre var klubbens kommunikationschef Christian Schultz ret tavs omkring emnet.

Kan du be- eller afkræfte, at Brøndbys øverste ledelse, bestyrelse og sponsorer boykotter derbyet på søndag i Telia Parken på lige fod med fansene?

– Det kan jeg hverken be- eller afkræfte, siger Brøndbys kommunikationschef Christian Schultz til Sambabold.dk.

Op ad dagen begyndte der også at florere flere konspirationsteorier omkring et muligt spin fra Brøndbys side omkring fanproblematikken, men det afvises af klubbens kommunikationschef. Han forstår dog godt, hvorfor der fremsættes forskellige teorier, og hvorfor der spekuleres i mangt og meget.

Hvad har du af kommentarer til, at der i pressen spekuleres i, om det bare har været spin, når I har sagt, at I rent faktisk forsøgte at finde en løsning omkring udebaneafsnittet i samarbejde med F.C. København?

– Som oplyst tidligere i dag, så har vi arbejdet på at finde en løsning, men det var desværre ikke muligt. Men jeg forstår godt, at der er mange konspirationsteorier i omløb, da der er mange, der følger de to klubber (Brøndby IF og F.C. København, red.) tæt, siger Christian Schultz til Sambabold.dk.

Læs også: Ovenpå Brøndbys boykot: FCK uddeler derby-billetter gratis til venskabsklub

INGEN KOMMENTARER