Brøndby IF’s jamaicanske midtbanespiller, Rodolph Austin skal i perioden 3. til 26. juni deltage i Copa America med landsholdet. Det kan betyde afbud til de tre sidste superligakampe, skriver 3point.dk.
Copa America afvikles i USA til sommer, hvilket betydet at Brøndby måske kommer til at undvære Austin i tre kampe – tre kampe der muligvis kommer til at afgøre, om de blå/gule får adgang til europæisk fodbold i næste sæson.
Jamaica er ikke normalt en del af Copa America, der er det sydamerikanske mesterskab, men er i år for første gang blevet inviteret med grundet turneringens 100 års jubilæum. Ifølge FIFA’s regler er klubberne forpligtet til at frigive spillere senest 14 dage før det pågældende lands første kamp ved en slutrunde. Det vil i dette tilfælde sige senest søndag den 22. maj.
Rygte om John Terry til Brøndby får kunstigt åndedræt
Brøndby møder Viborg FF den 22. maj og har herefter kampe mod Hobro IK og SønderjyskE. Disse kampe vil Austin altså kunne gå glip af.
Austin har været fast mand og anfører for det jamaicanske landshold, så Brøndby skal håbe på at landstræner Winfried Schäfer, vil se på situationen med velvilje og lade Austin rejse senere til USA.