Yohan Cabaye har tidligere prøvet at spille i den største europæiske turnering for Paris Saint-Germain. Nu vil han tilbage i de europæiske turneringer, men denne gang med Crystal Palace.
Det kører rigtig godt for Crystal Palace, der i øjeblikket er placeret i toppen af tabellen, og det medfører faktisk, at holdet lige nu er i betragtning til en af de europæiske pladser i den kommende sæson. Det har en af holdets profiler Yohan Cabaye godt opfanget, og franskmanden vil ud og spille i Europa med sin nuværende klub.
– Forhåbentlig bliver vi liggende omkring de europæiske placeringer, for jeg tror på, at det mål kan blive en realitet, siger han ifølge goal.com.
– Vi har Premier League at fokusere på, men også FA Cup’en, som er et fantastisk trofæ at vinde. Det er ikonisk og er i høj kurs.
Yohan Cabaye roser samtidig holdets manager Alan Pardew. Crystal Palaces’ næste opgave bliver mod Chelsea den 3. januar.








