Casillas håber på genforening med Real Madrid

Casillas håber på genforening med Real Madrid

1208
0
DEL

Iker Casillas håber at hans nuværende klub, Porto, kan vinde Europa League og at hans tidligere klub Real Madrid samtidig vinder Champions League. I så fald skal de to hold nemlig mødes i den årlige Super Cup næste år.

Real Madrid klarede sig ubesejret igennem Champions Leagues gruppe A med en 8-0-sejr over Malmö tirsdag aften, mens Casillas ikke kunne forhindre et Porto-exit, da man tabte 2-0 til Chelsea i gårsdagens kamp.

Den spanske målmand spillede 725 kampe for Real Madrid i løbet af 25 år i klubben inden han blev købt af Porto denne sommer. Nu håber han at blive genforenet med sin tidligere klub:

– Jeg ønsker alt det bedste for Madrid. De er videre til næste runde og jeg håber begge hold vinder så vi kan mødes i Super Cuppen næste år, sagde Casillas i et interview til Spanish daily AS.

Porto røg ud af Champions League på et selvmål af Ivan Marcano og et mål af Willian i anden halvleg og slutter dermed som nummer tre, der altså giver adgang til Europa League. Casillas forsvarede efterfølgende holdet:

– Sådan er fodbold. Når man leverer skuffende resultater er det svært. Vi skulle vinde, men vi må bare tænke på fremtidens opgaver. Vi lavede nogle fejl og nu må vi bare tage Europa League som en ny udfordring. Selvfølgelig ville vi gerne være gået videre i Champions League, men man må acceptere sine nederlag. Vi vil gøre vores bedste for at vinde.

INGEN KOMMENTARER