Iker Casillas tror på, at et comeback i aftenens returopgør mod Borussia Dortmund er muligt.
For nøjagtig en uge siden skaffede Borussia Dortmund sig et fantastisk udgangspunkt i 1/16-finalerne i Europa League, da de besejrede FC Porto med 2-0 i første af to opgør.
I aften venter så returopgøret på Estádio do Dragão i Porto, og troen på videre avancement er i den grad tilstede trods det dårlige udgangspunkt, mener hjemmeholdets legendariske målvogter Iker Casillas.
– Vi kommer til at presse os selv fremad og arbejde hårdt for at vinde, og med vores allestedsnærværende støtte fra fansene er jeg overbevist om, at vi kan gøre det. Vi er Porto, understreger Casillas til hans eget website.
Læs også: Ægte fair play: Anderlecht vil ikke lukrere på Zagrebs ulovlige brug af spiller
– Vi møder Borussia Dortmund, efter at vi komplicerede vores mission i Tyskland, da vi tabte 2-0 på Westfalenstadion. Men nu spiller vi hjemme på Estadio do Dragao med vores egne folk, og vi vil forsøge at lave et episk comeback i en ekstrem svær kamp, forklarer Casillas.
Braget fløjtes i gang 21:05 og vises på Eurosport 2.
Læs også: Kun to managere i spil til Chelsea-jobbet: I forhandlinger med den ene kandidat