Arsenals Calum Chambers har fundet på et nyt øgenavn til sig selv, efter han lørdag eftermiddag scorede et flot mål mod Burnley i FA Cuppen.
Calum Chambers er ikke en mand der normalt scorer mange mål fra sin position som højre-back.
Inden lørdagens FA Cup kamp mod Burnley var det blot blevet til et enkelt mål for den 21-årige englænder.
I kampen fik Chambers dog fordoblet det antal, da han med en flot yderside krøllede bolden op i hjørnet af målet. Et flot mål som Chambers selv var stolt af, og som holdkammeraterne da heller ikke får lov til lige at glemme foreløbig.
– Åh gud – han snakker om det mål endnu, siger Chambers holkammerat, Alex Iwobi, til Arsenals officielle hjemmeside.
Faktisk mente Chambers selv at hans mål var så godt, at han er berettiget til et nyt øgenavn nu.
– Alle på holdet snakkede om målet i omklædningsrummet, og han (Calum Chambers, red.) rendte rundt og sagde “bare kald mig for Canaldo nu”. Det er ret sjovt, afslutter Alex Iwobi.
Med sejren over Burnley, kvalificerede Arsenal sig videre i FA Cuppen, og jagter dermed fortsat deres tredje FA Cup trofæ i træk.