Inter led i weekenden et ydmygende nederlag på hele 3-0. Det var ekstra ydmygende, fordi der var tale om det store derby imod AC Milan, som Inter tilmed deler stadion med.
Ovenpå derby-nederlaget antyder flere rapporter, at Mancini skal kvalificere Inter til næste års Champions League. Ellers bliver den erfarne træner simpelthen fyret.
Inter har ellers tilbragt det meste af sæsonen på førstepladsen eller i hvert fald i en meget gunstig position, men på det seneste er de faldet gevaldigt af på den. I skivende stund har de således kun vundet en ud af deres seneste seks kampe.
Il Quotidiano Sportivo rapporterer i dag, at kvalifikationen til Champions League lægger Inter-ledelsen så stærkt på sinde, at Mancini kan være så godt som sikker på en fyreseddel, hvis det mislykkes.
Avisen antyder ydermere, at man allerede er begyndt at kigge efter en Mancini-erstatning i Inter. Man skulle eftersigende være meget varme på Diego Simeone, som de formoder er klar til at forlade Atletico Madrid til sommer.
Inter befinder sig i øjeblikket på fjerdepladsen og halter et enkelt point efter den tredjeplads, der er et absolut minimum, hvis Inter altså drømmer om Champions League til næste sæson. I aften skal Inter i aktion igen. Denne gang hedder modstanderen Chievo, hvis form, set over de seneste fem kampe, er lige så ringe som Inters.