Chelsea-keeper roser kollega efter nulløsning

Chelsea-keeper roser kollega efter nulløsning

894
0
DEL

Thibaut Courtois roser målmandskollegaen i Manchester United-buret, David de Gea, efter en hæsblæsende kamp på Old Trafford, som endte i en nulløsning.

En medrivende affære udspillede sig på Old Trafford mandag aften, da Manchester United og Chelsea tørnede sammen og delte i porten efter en nulløsning i en kamp, der ellers havde masser chancer og muligheder i sig undervejs.

Særligt David de Gea diskede op med forunderlige redninger, som han har gjort det så mange gange før, og det imponerede målmandskollegaen Thibaut Courtois, der følte et gedigent pres fra Manchester United fra kampens første fløjt.

– De ønskede at vinde foran deres egne fans. Fra start pressede de os højt. Uden en angriber er der ikke let at finde nogen i dybden, men vi skabte chancer, og David (de Gea, red.) spillede godt. Holdet viste fremgang, hvilket var godt, siger Thibaut Courtois ifølge BBC.

Chelsea ligger som bekendt og roder rundt nede i Premier Leauge-tabellens nedre regioner, men de færreste tror nu på, at ‘The Blues’ på længere sigt skal kæmpe for at undgå nedryknig.

Thibaut Courtois tør ikke afskrive muligheden, men han fastslår, at der er en tro på, at Chelsea snart begynder at vinde fodboldkampe igen og kan sammensætte decideret sejrsstimer.

– Det er en skam, at Matic ikke scorer. Det er sværere for os end sidste år, men jeg tror på, at vi kommer ind i en sejrsstime, siger Chelsea-målmanden og fortsætter: – Man kan ikke tro, at det er umuligt at rykke ned, men vi kigger fremad, og vi tror på, at vi snart vil sammensætte en sejrsstime.

Chelsea har blot formået at gå fra banen som sejrherre fem gange efter 19 runder i Premier League.

INGEN KOMMENTARER