Chelsea gik i går videre fra Champions League, og det er en præstation, der glæder flere af holdets profiler. Oscar mener, at holdet skal spille ligesom mod Porto, hvis de skal have bare den mindste chance mod Leicester i weekenden.
I sidste sæson ville man have tænkt, at Leicester ville blive en walkover for Chelsea, men i år er billedet noget anderledes, og det kræver en toppræstation fra London-klubben, hvis de vil have bare den mindste forhåbning om at slå Premier Leagues duks i weekenden, det mener Oscar også.
– Jeg ved ikke, hvorfor vi spiller så forskelligt fra kamp til kamp, men vi er nødt til at gå ind til kampen og spille, som vi gjorde mod Porto, fortæller Oscar.
Chelsea er lige nu placeret på en skuffende 14. plads i Premier League, mens Leicester derimod topper ligaen med 32 point efter de første 15 kampe.








