Manchester City-manager Manuel Pellegrini bekræfter, at Sergio Aguero er klar til lørdagens brag mod Liverpool.
Sergio Aguero er klar til at vende tilbage på fodboldbanen, efter han har siddet ude med en forstrækningsskade i seks uger – kampen mod Liverpool vil være Agueros første City-kamp efter, han scorede fem mål på 21 minutter i Citys 6-1-sejr over Newcastle.
Pellegrini, der igen er uden Vincent Kompany, David Silva, Wilfried Bony og Samir Nasri, ønsker, at City viser samme koldblodighed, de viste mod Magpies, når Jürgen Klopp og Liverpool kommer på besøg på Etihad Stadium.
– Sergio er fit, og han er klar til at gøre comeback, udtaler Pellegrini på sit pressemøde.
– David forsætter med at være ude med en lille forstuvning i anklen, så det ville være risikofyldt for ham at spille. Desværre er også Samir Nasri, skadet. Samme gælder for Vincent Kompany og Wilfried Bony.
– Én af fordelene ved dette hold er, at det ikke er afhængigt af én spiller, men selvfølgelig er vores hold bedre med Sergio.