Franske Samir Nasri får sin skadesperiode forlænget med tre måneder.
Samir Nasri har i den sidste tid haft problemer med en lårskade. En lårskade, som er blevet forværret, og som holder franskmanden væk fra banen i yderligere tre måneder.
Mancehster Citys manager Manuel Pellegrini havde ellers håbet og troet på, at Samir Nasri kunne blive klar til weekendens brag mod Liverpool. I stedet må Pellegrini altså undvære Nasri i ekstra tre måneder.
28-årige Nasri holder modet oppe, og offentliggjorde tidligere et tweet, hvor han proklamerede, at han vil komme stærkere tilbage fra sin skade.
– Hvad der ikke dræber dig, gør dig stærkere. Jeg kommer stærkere tilbage end nogen sinde før om tre måneder, skriver Nasri i sit tweet.
What doesn't kill you make you stronger. I will be back better than ever see you in 3 months https://t.co/mN6dWB4mpe
— Samir Nasri Official (@SamNasri19) November 18, 2015