City-stjerne har ingen planer om at forlænge kontrakten

City-stjerne har ingen planer om at forlænge kontrakten

782
0
DEL

Manchester Citys argentinske angrebses, Sergio Agüero, har ikke i tankerne at blive på Etihad. Planen er derimod at vende tilbage til Argentina, når hans kontrakt udløber.

Mange undrede sig nok Carlos Tevez’ valg i sommer, da han valgte at tilbage til sin barndomsklub, Boca Juniors, oven på en fantastisk sæson i støvlelandet hos Juventus.

Tevez er dog ikke den eneste argentiner, der har et nært forhold til hjemlandet. Også Messi har afsløret, at han vil slutte sin karriere hos Newell’s Old Boys, og nu bekræfter Agüero også, at han drømmer om at vende hjem en dag.

– Jeg har altid sagt, at jeg vil vende tilbage til Independiente, og det gør jeg. Når min kontrakt udløber (i 2019, red.), kommer jeg tilbage. Jeg vil ikke være for gammel, når jeg gør det. Hvis alt går godt, vender jeg tilbage til min elskede klub, når jeg er 31, fortalte den argentinske landsholdsspiller til So Foot magazine, da han blev spurgt ind til, om han ville lave et comeback til Argentina i stil med Carlos Tevez.

Inden den lille City-angriber ankom til Atlético Madrid i 2006 i en alder af bare 18 år, spillede han ni år i den argentiske hovedstadsklub Independiente. Her blev det således til 23 mål i 56 optrædener for førsteholdet.

INGEN KOMMENTARER