City-talent får chancen i Champions League-truppen

City-talent får chancen i Champions League-truppen

904
0
DEL

Det bliver efter al sandsynlighed den unge angriber, Kelechi Iheanacho, der kommer til at erstatte den skadede Samir Nasri i Manchester Citys Champions League-trup, når det hele går løs igen i løbet af februar.

Iheanacho blev udeladt fra truppen i forbindelse med gruppespillet, fordi Manual Pellegrini vægtede Sergio Aguero og Wilfried Bony højere. Nu er den 19-årige nigerianer dog tilsyneladende kommet i kridthuset. I hvert fald leverede han en imponerende præstation og et hat-trick da City slog Aston Villa 4-0 i FA Cuppen.

Pellegrini har sagt, at den unge angriber vil være en del af Champions League-truppen på bekostning af Samir Nasri. Han understreger også, at Iheanacho også får chancen, fordi Bony også døjer med skader.

– Kelechi vil være en del af Champions League-truppen. Jeg har fortalt Nasri, at jeg tager ham ud af truppen, fordi han stadig skal bruge to måneder på at blive klar. Vi har brug for Kelechi nu, fordi Bony også er skadet. Vi kunne ikke tage chancen og tage hul på finalerne med Sergio Aguero som eneste mulighed, udtalte Pellegrini.

– Det er vigtigt, at man inddrage sine unge spillere på holdet, men de skal også være gode spillere, således at vi kan fortsætte vores færd i Champions League.

Pellegrini mener også, at Iheanacho har gjort det godt i løbet af sin tid på førsteholdet.

– Jeg ser ham arbejde hver dag, så jeg ved, hvad han er i stand til. Måske fik jeg noget kritik omkring, hvorfor vi ikke erstattede [Stevan] Jovetic og [Edin] Dzeko. Der svarede jeg blot, at vi har Kelechi.

– Vi har en ung spiller, der er meget vigtig for klubben. Vi har gode spillere, der er klar til at spille, så man må holde mulighederne åbne. Jeg ved, at vi har med en spiller at gøre, der fortjener en plads på holdet.

Iheanacho har scoret otte mål for Manchester City i denne sæson, hvis man ser på alle turneringer.

 

 

INGEN KOMMENTARER