Antonio Conte skulle efter sigende allerede have tre Serie A-stjerner i kiggerten, skulle han blive arvtager på managerposten i Chelsea.
Meget lægger op til, at italieneren bliver ny Chelsea-boss, til trods for, at der ikke er kommet nogen officiel udmelding. Conte har udmeldt, at han stopper som italiensk landstræner efter sommerens EM-slutrunde, og både engelske og italienske medier tager det for givet, at den tidligere Juventus-træner kommer til at være manager for The Blues.
Ifølge den italienske avis, La Repubblica, skulle Conte have et godt øje til Stefan Jovetić. Montenegrineren er i øjeblikket på et to-årigt lån i Inter, fra Manchester City. Det skulle dog være muligt at bringe den tidligere Fiorentina-spiller til Stamford Bridge.
Derudover skulle Conte have belgiske Radja Nainggolan på sin ønskeliste. Chelsea ville nok skulle lægge mange penge på bordet, for at få Roma til at acceptere et eventuelt bud, da Roma ikke har intentioner om at sælge midtbaneprofilen.
Læs også: Stoke-dansker: Folk tror på europæisk deltagelse
Sidst, men ikke mindst, skulle Conte også have en af verdens mest ombejlede spillere, Paul Pogba, i kiggerten. Et eventuelt køb af Juventus-stjernen, ville muligvis gå hen og blive en af de dyreste handler i historien, da Den Gamle Dame ville kræve omkring 750 millioner kroner.
Hvis Conte skulle gå hen og blive Chelsea-manager, og ovenikøbet indbringe disse tre stjerne, kunne Chelsea meget vel gå hen og blive titeludfordrere igen. Det ville måske også betyde et farvel til nogle af Chelseas nuværende spillere, som ville komme i overskud.
Læs også: Liverpool må formentlig undvære angriber-duo til Premier League-brag