I Premier League er han gang på gang afgørende for sin klub Liverpool. Alligevel er der ikke blevet fundet plads i Brasiliens landsholdstrup til nattens kamp mellem Argentina og Brasilien, og det skuffer Coutinho, der dog vil kæmpe alt, hvad han kan for en plads i truppen.
Philippe Coutinho fik en svær start på sæsonen i Liverpool, og brasilianeren havde svært ved at finde ind i en god rytme. I den seneste tid har han dog igen været en af de vigtigste våben for Liverpool, men det har ikke været nok til en landsholdsudtagelse.
– Jeg bliver skuffet, når jeg ikke bliver udtaget til landsholdet, fordi jeg elsker at spille og bidrage for mit land, siger han til Goal.com.
– Jeg er stadig ung, og jeg ved, at jeg nok skal få mine chancer, så jeg må være sikker på, at jeg tager dem. Jeg vil gøre mit bedste, og give alt for Liverpool, og hvis jeg bliver udtaget til landsholdet igen, vil jeg kæmpe for at forblive på holdet.
Philippe Coutinho har indtil videre i denne sæson scoret tre mål for Liverpool, men den tekniske brasilianer må i denne omgang vente med at score flere mål, da han må se landskampen på sofaen i stedet for at agere inde på banen.