Cristiano Ronaldo har spenderbukserne på: Køber luksuriøst jetfly

Cristiano Ronaldo har spenderbukserne på: Køber luksuriøst jetfly

986
0
DEL

Verdensstjernen Cristiano Ronaldo har netop erhvervet sig sit eget private jetfly for 140 millioner kroner, skriver det portugisiske dagblad Correo da Manha. 

Med en årsløn på 127 millioner kroner er Real Madrids superstjerne Cristiano Ronaldo en af fodboldens bedst betalte personer.

Pengene bliver navnlig brugt på modetøj, biler og andet gejl for en drengerøv, men Cristiano Ronaldo har tidligere også vist fodboldverden et stort hjerte ved at donere store summer til udsatte rundt om i verden.

Nu er det dog tid til at forkæle sig selv og vennerne igen. Således kan det portugisiske dagblad Correo da Manha berette om, at målmaskinen har købt privat jetfly for 140 millioner kroner.

Modellen er Golfstream G200, og der er plads til op til 10 personer ombord. Flyet er luksuriøst indrettet med hele to toiletter, lækre lænestole at hvile sig i, et værelse med garderobe, et topmoderne køkken at kokkerere i, og så er der naturligvis internetadgang, så Ronaldo kan vise sine fans i milliontal verden over, hvad han og vennerne får tiden til at gå med ombord på jetflyet.

INGEN KOMMENTARER