Jonas dal står overfor sit første gensyn med Hobro efter skiftet til Esbjerg, når de i morgen kommer på besøg i fiskerbyen.
Jonas Dal har inden opgøret mod Hobro i morgen, søndag, en hel del at tænke på. Først og fremmest er det hans første møde med Hobro efter skiftet, og for det andet er det en uhyre vigtig bundgyser.
Esbjerg kan med en sejr komme hele ni point foran Hobro, og dermed bliver deltidsprofferne isoleret godt og grundigt i bunden.
Den tidligere Hobro-træner advarer dog om Hobros farlighed forud for opgøret:
– Mod Hobro kan man som modstander have en følelse af, at man har rigtig godt fat i kampen, hvorpå de lige pludselig slår kontra. Derfor er overskriften på kampen fokus, fokus og fokus. Hvis vi ikke er ydmyge og koncentrerede, kan vi virkelig få ørerne i maskinen, siger Dal Esbjergs hjemmeside og fortsætter:
– Hobro ved inden enhver kamp, at de på et vist niveau er underdogs, og at hvis de ikke er 100 procent på, har de ikke en chance. Mod sådan et hold skal vi have hele hjertet med, vi skal have tempo i kampen og bolden, og vi skal stille krav til hinanden, fastslår træneren.
Kampen spilles i morgen klokken 13.30.








