Det store spørgsmål i Real Madrid lige nu: B-B-C eller 4-4-2

Det store spørgsmål i Real Madrid lige nu: B-B-C eller 4-4-2

1210
0
DEL

Weekendens nederlag til Villarreal har genoplivet den gamle snak om, hvorvidt man skal have tre mand i angrebet eller man skal have en midtbane med fire spillere. Her har en række spanske eksperter givet deres bud på, hvad der ville fungere bedst for Real Madrid

Carlos Carpio: 4-4-2

Det vigtigste er ikke så meget formationen. Det vigtigste er, at alle spillere kan få beskidte hænder. Real Madrids bedste præstation under Carlos Ancelotti var i forbindelse med en fire-mands midtbane, der kunne sætte modstanderen under pres. Tvivlen kommer til at omhandle, hvorvidt Bale eller Isco skal spille.

Enrique Ortego: B-B-C

De er nødt til at være disciplinerede. Hvis alle tre medlemmer af Barcelonas M-S-N kan spille sammen, så kan B-B-C også, men de bliver nødt til at respektere deres positioner og deres roller, både i angrebet og i forsvaret.

Jose Felix Diaz: 4-4-2

Det er et spørgsmål om viljestyrke. Ancelotti og skader betød, at begge formationer blev prøvet af, fra tid til anden. Sådan er det ikke mere. Hvis Bale strammer sig an, så kan han sagtens blive den fjerde mand på midtbanen.

Pablo Polo: B-B-C

Med de bedste spillere. Jeg tror på spillerne mere end jeg tror på systemet. Jeg tror på B-B-C og trioen betød alt i den bedste Real Madrid-præstation jeg har set i de seneste år, hvilket var mod Pep Guardiolas Bayern i München.

Emilio Contreras: 4-4-2

Kroos, Modric, Isco og James på midtbanen med CR7 og Benzema oppe foran. Ancelottis bedste Real Madrid formation så dagens lys for et år siden med fire mand på midtbanen. Det samme er ved at ske under Benitez. Vi må vente og se, hvorvidt nogen ender med at sætte Bale på bænken.

Ruben Jimenez: B-B-C

Man kan ikke udelukke nogle af de tre. De er top-spillere. Hvad Benitez skal gøre, hvilket også er hans job som træner, er at spille dem på deres respektive positioner og inkludere dem i holdet. Dette indbefatter både presspillet og målene.

Hugo Cerezo: 4-4-2

Anfield-metoden. Det bedste vi har set fra Real Madrid i flere år var deres 22 sejre i træk. De fleste af de sejre kom i hus med fire mand på midtbanen, ingen Casemiro i en bærende rolle, og to angribere. Balance, teamwork og sejre.

Roberto Palomar: J-B-C

Det behøver ikke at være enten eller. Jeg ville holde fast i tre spillere i angrebet, men ikke nødvendigvis Bale, Benzema og Cristiano. Jese kunne træde til i stedet for Bale. Han har gjort nok til at fortjene en chance i startopstillingen.

Juan Ignacio Garcia-Ochoa: 4-4-2

Kroos, Modric, Isco og James. Fire midbane-spillere, der spiller fantastisk fodbold. Derefter skal man bygge holdet op omkring dem. Tilføje to spillere, helst Benzema og Ronaldo eller det partnerskab, der medfører flest mål.

Santiago Siguero: 4-4-2

Man er nødt til at tilpasse sig i nutidens spil. Man kan sige meget om B-B-C, men at de tilpasser sig er ikke en af dem. De hjælper ikke til, længere nede på banen, hvilket hele holdet taber på. Det fungerer simpelthen ikke.

Jose Luis Hurtado: 4-4-2

Formationen betyder ikke noget. Hvad der betyder noget er, hvordan de spiller. Det er nyttesløst, hvis de tre eller fire midtbane-spillere ikke presser modstanderne på en god, gammeldags måde. Real Madrid er ligesom Ocean’s Elleven og deres samarbejde burde være det rene kunstværk.

Carlos Gonzalez: 4-4-2

Hvis de tre forreste spillere involverer sig i spillet, presser modstanderen og arbejder sammen med resten af holdet, så er der ikke noget problem. Det er dog ikke tilfældet i Real Madrid, så de behøver en solid midtbane, der både er i stand til at angribe og forsvare, hvilket de mangler på nuværende tidspunkt.

INGEN KOMMENTARER