Det kræves af en god økonomi i fodboldklubben

Det kræves af en god økonomi i fodboldklubben

2176
0
DEL

For at fodboldklubben kan løbe rundt, skal der være styr på pengene. Én ting er altså at skaffe medlemmer og trænere, der kan få fodboldklubbens diverse hold til at hænge sammen, men for at det hele kan lade sig gøre, skal der penge til. Pengene kan blandt andet skaffes ved hjælp af tilskud, men foreningsregnskabet skal også være på plads.

Skaf de nødvendige tilskud

Den bedste måde at få den lokale fodboldklub til at løbe rundt på er ved at skaffe sig tilskud. Det kan blandt andet være gennem sponsorer eller fonde, og der kan også søges fra kommunen eller fra det offentlige på andre måder. Der findes en lang række fonde i Danmark, som støtter alle tænkelige formål, og fodboldklubber er naturligvis blandt disse.

Fondene går ofte op i, om netop jeres formål er godt; det er det for eksempel, hvis det gør en forskel for lokalsamfundet, eller hvis det kommer mange mennesker til gode. At skaffe tilskud fra en fond er en rigtig god måde at få penge til klubben på, når der skal købes udstyr eller afholdes diverse arrangementer. De beløb, fonde støtter med, varierer i størrelse, men kan sagtens blive rigtig store og yderst gavnlige for fodboldklubben og dens økonomi.

En anden god måde at skaffe penge på er at lave gode aftaler med en række sponsorer. Hvis det giver mening for en sponsor at støtte netop jeres fodboldklub, enten fordi det giver dem en økonomisk fordel, eller fordi de mener, at de støtter en god sag ved at hjælpe jeres fodboldklub, kan man gennem diverse sponsorater for eksempel finde penge til spillertrøjer eller køb af andet udstyr.

Lokale virksomheder støtter ofte gerne mindre fodboldklubber, og det er også muligt, at en af medlemmerne kender nogen, der ejer eller arbejder for et firma, som kunne være interesseret i at indgå i en aftale om et sponsorat.

Lav et foreningsregnskab

Når pengene er på plads, så skal der selvfølgelig også holdes styr på dem. Det er ikke nok at finde en række sponsorer og fonde, som kan hjælpe med at få fodboldklubben til at løbe rundt økonomisk, fordi for at det kan lade sig gøre, er der nødt til at blive lavet en oversigt over foreningens økonomi og regnskab.

Et foreningsregnskab er den bedste måde at få et overblik over alle tallene på, og for at det kan lade sig gøre, er der en række ting, kassereren – som ofte får til opgave at sørge for foreningsregnskabet – skal have overblik over. Det gælder blandt andet klubbens indtægter og udgifter. Når foreningsregnskabet er lavet udførligt, vil det være et godt overblik over fodboldklubbens økonomi.

Det er desuden afgørende for, at klubben kan løbe rundt, da diverse fonde og sponsorer kan kræve, at regnskabet er i orden, før der bliver indgået en aftale. Derudover er det beroligende for både medlemmer og bestyrelsen, at det er tydeligt, hvorvidt klubben fortsat løber rundt, som den skal.

INGEN KOMMENTARER