Dortmund forlænger med Weidenfeller

Dortmund forlænger med Weidenfeller

828
0
DEL

Borussia Dortmund har forlænget samarbejdet med målmand Roman Weidenfeller frem til sommeren 2017. 

Roman Weidenfeller var inden sæsonen fast mand i buret for de sort-gule fra Ruhr-distriktet, men den tyske veteranmålmand har i denne sæson måttet se den 10 år yngre kollega Roman Bürki slå ham af pinden som klart førstevalg.

Weidenfeller har kun fået lov til at stå i Europa League-kampene, mens Bürki tager tjansen i både Bundesliga-kampe og den tyske pokalturnering.

Læs også: Riza Durmisi: Jeg skal toppe til sæsonstart

Alligevel har både Dortmund og 35-årige Weidenfeller haft lyst til at forlænge samarbejdet, og klubben kan nu bekræfte, at man har fået signatur fra begge parter på, at Weidenfeller bliver i klubben frem til sommeren 2017.

– Roman (Weidenfeller, red.) var og er – med sine atletiske og menneskelige kvaliteter – en vigtig brik i vores trup. Han har en fantastisk identitet her, og vi er meget tilfredse med at fortsætte samarbejdet, siger sportsdirektør Michael Zorc.

Læs også: Van Gaal om Manchester Uniteds mesterskabschancer: Det er ikke slut endnu

Roman Weidenfeller havde også selv en reaktion efter forlængelsen:

– Jeg føler mig hjemme i Dortmund efter 14 år, lyder det meget kortfattet fra målmandsveteranen.

Weidenfeller har spillet i Dortmund siden 2002 og kom til fra Kaiserslautern.

Læs også: Eksklusivt interview med FCRs supertalent Oscar Buch

INGEN KOMMENTARER