– Dortmund mangler en plan B

– Dortmund mangler en plan B

1142
0
DEL

Borussia Dortmund mangler en plan B mod hold, der udfører et aggressivt presspil. Det mener en klummeskribent på Bleacher Report. 

De sort-gule fra Ruhr-distriktet var for første gang i indeværende Bundesliga-sæson involveret i en nulløsning, da de gæstede Hertha Berlin, som er midt i en kometsæson og i skrivende stund ligger treer i tabellen.

Dortmund var da også i problemer i sidste uge, da de tog imod Ingolstadt, og hvis det ikke var for en vis hr. Aubameyang, havde Tuchel og hans tropper formentlig ikke trukket sig sejrrigt ud af opgøret.

Skribenten Lars Pollmann har da også spidset pennen i sin seneste klumme på Bleacher Report. Han mener ganske enkelt ikke, at Dortmund har et såkaldt plan B, når de møder et hold, der sætter dem under pres.

– Der er absolut ingen skam i at spille uafgjort på udebane mod et hold, der ligger placeret på en tredjeplads i ligaen, men de sort-gules præstation afslørede et fundamentalt problem, indleder Pollmann kritisk i klummen.

– Ligesom i deres seneste kamp mod oprykkerne fra FC Ingolstadt havde Dortmund problemer med at modstå en aggressiv modstander, der presser dem på midtbanen. Trods retur til Ilkay Gündogan, som var stærkt savnet ugen tidligere, fandt gæsterne aldrig formlen til et flydende angrebsspil, fortsætter klummeskribenten.

I klummen kommer Lars Pollmann også ind på Dortmunds manglende evne til at skabe chancer mod modstandere, der netop presser højt, og så belyser han endvidere problemstillingen i, at Aubameyang var fuldkommen usynlig mod Hertha Berlin.

Du kan læse hele klummen på engelsk her.

INGEN KOMMENTARER