Dortmund-træneren: Vi spillede en perfekt kamp

Dortmund-træneren: Vi spillede en perfekt kamp

1047
0
DEL

Dortmund-træneren Thomas Tuchel virker, på trods af fan-protester, yderst tilfreds med Dortmunds indsats i gårsdagens pokal-kamp imod Stuttgart.

Gårsdagens kamp i den tyske pokalturnering blev spillet på en regnvåd bane. Spillet blev ydermere afbrudt efter godt 20 minutter, fordi visse Dortmund-fans kastede tennisbolde ind på banen, hvilket var en protest imod høje billetpriser.

Udover omstændighederne og de forhold, som kampen blev spillet under, var det en tilfreds Dortmund-træner, der udtalte sig efter kampen.

– Når man ser på modstanderen og disse forhold, spillede vi en perfekt kamp. Det var en fed kamp, en god kamp at være træner i, og det var så intens som forventet, udtalte Tuchel.

– Vi dominerede i første halvleg og undgik kontraangreb. I anden halvleg var det mere åbent, og vi tillod tre-fire chancer på omstillinger. Vi kunne have scoret det tredje mål tidligere, men vi klarede det til sidst under svære betingelser.

Med gårsdagens sejr på 3-1 over Stuttgart i bagagen, er Dortmund klar til semifinalen i den tyske pokalturnering. Det samme er Werder Bremen, der ganske overraskende slog Bayer Leverkusen på udebane i deres kamp. De to sidste semifinalister findes i aften, hvor endnu to kampe venter.

INGEN KOMMENTARER