Ilkay Gundogan har tiltrukket sig interesse fra Premier League, hvor Liverpool og Manchester United står klar med bud. Thomas Tuchel vil dog holde på profilen.
Ilkay Gundogan har af flere omgange været rygtet til Premier League, hvor især Liverpool og Manchester United har vist interesse for den 25-årige midtbanespiller.
Nu går rygterne på, at tyskeren vil blive solgt til sommer, men Dortmunds manager Thomas Tuchel vil gøre, hvad han kan for at holde på Gundogan.
– Jeg ved, at der er en chance for, at han bliver, siger manageren til Sky Sports og fortsætter:
– Vigtigheden af Gundogan på nuværende tidspunkt er ubestridt, men man kan også kun forestille sig, at store klubber vil have en spiller som ham. Vi vil dog gøre, hvad vi kan, for at han bliver, afslutter Thomas Tuchel.