Enrique: En forrygende og mindeværdig kamp

Enrique: En forrygende og mindeværdig kamp

700
0
DEL

Luis Enrique førte i går FC Barcelona til en stor triumf, da holdet udspillede Real Madrid med hele 4-0 foran Madrid-klubbens egne fans. Det er en præstation, der glæder Enrique, og han mener, at sejren var en mindeværdig en af slagsen. 

FC Barcelona demonstrerede i går, at holdet er inde i en bedre formkurve end Real Madrid. Selv uden Messi på banen formåede Barcelona at udspille hjemmeholdet gennem hele kampen, og dermed er afstanden fra FC Barcelona nu øget til seks point ned til Real Madrid.

– Det var en helt forrygende og mindeværdig kamp for os. Real Madrid er vores direkte rivaler, og vi vil begge meget gerne vinde de samme trofæer. Det føles virkelig godt at have spillet så meget bedre. Vi lykkedes med alt det, vi havde forberedt, siger Luis Enrique til AS og fortsætter:

– Jeg mener ikke, at det var så ringe fra Real Madrid. Vi var bare bedre gennem kampen, som vi dominerede. Vi var virkelig solide i forsvaret. Jeg tror, at det handler mere om, at vi var gode end at Real Madrid var dårlige, udtaler Enrique.

Barcelona er med sejren i går placeret på en førsteplads, og forspringet ned til rivalerne fra Real Madrid er øget til hele seks point. Dermed står Barcelona i den bedst mulige situation, og samtidig har holdet fået superstjernen, Lionel Messi tilbage i truppen efter en skadespause.

INGEN KOMMENTARER