Espanyol-præsident: Vi vidste intet om bannerne

Espanyol-præsident: Vi vidste intet om bannerne

1053
0
DEL

Espanyol-præsidenten Joan Collet har undskyldt overfor alle, der følte sig krænket eller fornærmet af de usmagelige bannere, der kunne ses på Power8 Stadium, og sangene, der blev sunget, i forbindelse med gårsdagens kamp mellem Espanyol og FC Barcelona.

I en video, som er blevet lagt op på klubbens hjemmeside og deres youtube-kanal, tager Collet, på klubbens vegne, afstand fra sangene og bannerne, som sagen drejer sig om.

– Vi deler ikke de følelser, som blev udtrykt af en del af publikum, sagde Collet.

– Hvad der gør mig mest ked af det, er det billede af klubben, som er blevet vist i de seneste dage.

Ifølge præsidenten, så har Espanyol altid nydt godt af deres status, som hidtil har været eksemplarisk.

Collet vil derudover gerne gøre det meget klart, at Espanyol ikke vidste noget om langt de fleste bannere, der kunne ses på Power8 Stadium i går aftes.

– Vi vidste at fansene i Curva’en [Espanyols ultras] havde forberedt et banner, der ikke var mere offensivt end, hvad vi selv bliver budt på, når vi gæster andre stadions.

Præsidenten understreger dog, at han intet vidste om de bannere, der løst kan oversættes til “Vi ville alle elske et stykke med Shakira” og “Suarez er en dum hund” eller et helt tredje banner, hvorpå der stod “Pau, din fod viser vejen” [En reference til Espanyol-målmanden Pau, der trådte på Lionel Messi i et af de foregående opgør].

Præsidenten tilføjer, at han føler, at Espanyol som klub er blevet ført bag lyset. Han påstår desuden, at de usmagelige bannere ikke blev bragt med ind på stadion i færdig tilstand, men at de i stedet blev lavet inde på stadion.

Det, at bannerne ikke blev fjernet i løbet af kampen, undskyldes med, at de ikke var fastmonterede et bestemt sted. Bannerne poppede op og blev fremvist i noget tid, hvorefter bannerne blev pakket sammen og flyttet til et andet sted på stadion, hvor de så poppede op igen. Det var eftersigende politiet, der anbefalede, at man ikke greb ind overfor de omtalte bannere mens kampen var i gang.

INGEN KOMMENTARER