F.C. København skal redde Parken-regnskab med sportslig succes

F.C. København skal redde Parken-regnskab med sportslig succes

1369
0
DEL

F.C. København skal gennem sportslig succes redde Parken Sport & Entertainments regnskab, der er kraftigt udfordret af et styrtblødende Fitness.dk. 

Fitness.dk, som er ejet af selskabet bag F.C. København, Parken Sport & Entertainment, er i dyb krise, og derfor kræver det sportslig succes for de hvidblusede københavnere, hvis regnskabet skal kunne præsenteres med en vis stolthed.

2015 var langt fra nogen succes, hvilket i høj grad skyldtes de sidste sæsoners sportslige kriser, og derfor skal Ståle Solbakken og hans tropper virkelig levere og indfrie målsætningen om igen at deltage i europæisk gruppespil.

Mesterskabet ligger som bekendt ganske godt til F.C. København i denne sæson, men end ikke det vil være nok til at skaffe et samlet overskud i Parken Sport & Entertainment af den størrelsesorden, man har ambitioner om. Det kræver europæisk deltagelse, skriver Ekstra Bladet, der baserer teorien på ekspert.

Læs også: Bekræftet: Liverpool-boss stopper

– Det er tydeligt for enhver, at Parken er en fodboldforretning. Som billedet ser ud nu er det udelukkende de sportslige resultater, der skal skabe et plus i forretningen, forklarer finanseksperten Martin Lykke, der er stifter af NP Investor, ifølge Ekstra Bladet.

– Jeg er overbevist om, at det længe har været Parkens plan at gøre sig uafhængige af de sportslige resultater på fodboldbanen. Men det er endnu ikke lykkes. Lalandia har udviklet sig fint, mens det kniber mere for Fitness.dk, der præsenterede et underskud på 28 millioner, forklarer han videre.

Parken Sport & Entertainments årsresultat sidste år endte i et minus på 34,4 mio. kr.

Læs også: Arsenal-stopper inden Barca-brag: Vi er nødt til at angribe dem

INGEN KOMMENTARER