F.C. København trodser vintervejret: Vi afvikler kampen mod Viborg

F.C. København trodser vintervejret: Vi afvikler kampen mod Viborg

684
0
DEL

F.C. København lader sig ikke styre af den store mængde sne, der er faldet i løbet af lørdagen og fortsatte i løbet af i nat. Taget over Telia Parken er blevet taget i brug, og derfor bliver eftermiddagens kamp mod Viborg afviklet. 

Et prægtigt snelandskab har formet sig rundt om i Danmark, og selvom det utvivlsomt er et flot syn, så er det ikke de mest hensigtmæssige forhold til at få afviklet en fodboldkamp.

Men Superliga-kampen mellem F.C. København og Viborg er ikke i fare for at blive aflyst, meddeler klubben selv.

– Der har været tag på i Telia Parken fra før sneen faldt, så banens beskaffenhed er også i fin. Dermed kan F.C. København sikre, at kampen kan blive afviklet, og at tilskuerne i øvrigt kan sidde i tørvejr, står der på F.C. Københavns hjemmeside.

Kampen mellem FCK og Viborg fløjtes altså i gang som planlagt klokken 16:00.

 

INGEN KOMMENTARER