FA bekræfter: Engelsk landsholdsmålmand har brud på anklen

FA bekræfter: Engelsk landsholdsmålmand har brud på anklen

1114
0
DEL

Det engelske fodboldforbund FA bekræfter, at Jack Butland har pådraget sig et ankelbrud og som minimum vil misse landskampen mod Holland på tirsdag. 

Lørdag slog England de forsvarende verdensmestre fra Tyskland efter et vanvittigt comeback fra 2-0 til 2-3.

Der var dog ikke lutter glæde i den engelske landsholdslejr, som til slut i første halvleg så Jack Butland gå i stykker.

Det engelske fodboldforbund FA var hurtigt ude efterfølgende og cementere, at man ville foretage en scanning af skaden på den unge Stoke-keeper.

Scanningen er nu foretaget, og det er ikke gode meldinger for hverken Butland selv, Stoke City eller det engelske landshold.

Således har den unge landsholdsmålmand pådraget sig et ankelbrud, som i første omgang vil koste ham venskabskampen tirsdag aften på Wembley mod Holland.

FA fortæller i en officiel pressemeddelelse, at Butland er sendt tilbage til Stoke, og at landstræner Roy Hodgson ikke vil hente nogen erstatning ind for ham inden venskabskampen mod Holland.

Der meddeleles imidlertid ikke om alvorligheden af ankelbruddet, men flere engelske medier melder hans sæson færdig, ligesom de heller ikke tror på, at han bliver klar til EM-slutrunden i Frankrig til sommer.

INGEN KOMMENTARER