Fanarrangement: Brænder du inde med spørgsmål til Brøndbys sportslige ledelse?

Fanarrangement: Brænder du inde med spørgsmål til Brøndbys sportslige ledelse?

1068
0
DEL

Brøndby IF afholder fanarrangement, hvor der bliver rig mulighed for at stille cheftræner Thomas Frank og sportsdirektør Troels Bech spørgsmål. 

Hvis du som Brøndby-fan brænder inde med spørgsmål til klubbens sportslige ledere, så har du nu muligheden for at få indfriet ønsket.

Vestegnsklubben afholder nemlig et fanarrangement, hvor der er lejlighed til at få snakket en masse god fodbold og få stillet kvalificerede spørgsmål til nogle af de personer, der til dagligt arbejder med den blå-gule trup.

Arrangementet finder sted på Sportsbar 1964 d. 24. februar kl. 16:30-18:30, og klokken 16:00 åbnes dørene.

I alt 120 personer kan deltage ved arrangementet, og det er et først-til-mølle-princip, der gælder ift. tilmeldingen.

Der vil til arrangementet også være mulighed for at købe mad og drikke, oplyser Brøndby på deres hjemmeside.

Du kan tilmelde dig her.

INGEN KOMMENTARER