FC Nordsjælland køres i stilling til januar-indkøb

FC Nordsjælland køres i stilling til januar-indkøb

1012
0
DEL

Efter overtagelsen af FC Nordsjælland køres klubben nu sandsynligvis i stilling til indkøb i januar.

Den engelske investeringsfond, der har overtaget FC Nordsjælland, kommer med en filosofi, der overvejende går ud på talentudvikling. Derfor er det alligevel sandsynligt, at klubben vil være aktive i transfervinduet, der åbner igen til januar. I hvert fald, hvis man skal tro klubbens sportschef, Carsten V. Jensen.

– Man vil sandsynligvis se, at der vil være aktivitet i transfervinduet i januar.

Rigtig meget har dog ændret sig på rigtig kort tid. Derfor er sportschefen ikke alene om beslutningen. Der er således kommet en ny bestyrrelsesformand og en ny cheftræner, der også skal tages hensyn til.

– Det er klart, at der er meget, der har ændret sig i forhold til for to uger siden. Så jeg skal jo også have en snak med Tom Vernon og Kasper Hjulmand, hvor vi vil vende tingene og kigge mod det kommende vindue.

– Vi skal forbedre os, men det er jo ikke meningen, at vi skal bruge en masse millioner på bare at hente dyre spillere. Vi vil gerne udvikle os indefra.

– Men vi skal gerne tage et skridt i den rigtige retning til januar, udtalte Carsten V. Jensen.

Kasper Hjulmands sidste periode som træner i klubben sluttede tilbage i 2014, hvor han forlod klubben efter en yderst succesfuld periode, der blandt andet bød på et Superliga-mesterskab og derfor også deltagelse i Champions League.

Den hjemvendte træner vil dog ingenlunde afvise aktivitet på transfermarkedet til januar.

– Det må vi tage til den tid, men det er svært at se, at der ikke sker noget.

Hjulmand er dog enig med sin nye sportschef, hvad angår miljøets betydning og det med at forbedre sig indefra.

– Jeg tror mere på miljøer, end jeg tror på det åbenlyse talent. Hvis vi har det rigtige miljø, så tror jeg på, at miljøet kan gøre vores spillere dygtigere.

INGEN KOMMENTARER