FCN-kaptajn ude med ankelskade

FCN-kaptajn ude med ankelskade

1063
0
DEL

FC Nordsjællands anfører, Patrick Mtiliga skal side ude i en måneds tid, da han har pådraget sig en ankelskade i en intern kamp i klubben.

Farum-holdet skulle i forvejen undvære venstrebacken i forårets to første kampe grundet karantæne, men nu kan det altså være at man må undvære ham i yderligere et par spillerunder.

Det er en bruskskade i anklen, som kræver en skadespause for den tidligere landsholdsspiller.

– Det kan ikke være mere ærgerligt. Jeg havde en super motivation for at være en del af det nye projekt, siger Mtiliga til klubbens hjemmeside.

Læs også: FC Nordsjælland sælger officielt forsvarsspiller til Cypern

FCN-truppen drager torsdag på træningslejr med den hjemvendte cheftræner Kasper Hjulmand, og her vil Patrick Mtiliga også være med.

– Jeg støder til træningslejren i Tyrkiet og skal selvfølgelig være med til at hjælpe drengene, så godt jeg kan uden for banen, så vi er helt klar til at angribe forårets kampe. Og jeg skal bare tilbage så hurtigt som muligt, lyder det fra anføreren.

FCN åbner foråret 28. februar med en udekamp mod Viborg.

INGEN KOMMENTARER