Roma-backen Alessandro Florenzi føler, at gårsdagens Champions League-opgør mellem Roma og Real Madrid, var en af Romas bedste kampe i denne sæson. Han er i øvrigt frustreret over et manglende straffespark. Real Madrid vandt kampen 2-0.
Sejren i det første opgør tilfaldt som sagt Real Madrid, der kunne tage fra Rom med en 2-0-sejr i bagagen. Der er dog også et returopgør i Madrid, at tage hensyn til, men her bliver Roma ikke spået de store chancer. Florenzi mener således, at gårsdagens kamp var en af Romas bedste i denne sæson.
– Det var en af vores bedste kampe i denne sæson, endda mod et hold, der kommer til at kæmpe med to-tre andre om at vinde Champions League, udtalte Florenzi til Mediaset Premium.
Cristiano Ronaldos mål til 1-0 blev tydelig rettet af, endda af Florenzi, før skuddet dykkede ned i det fjerneste målhjørne. Florenzi blev efterfølgende nægtet et straffespark efter han blev jordet af Dani Carvajal, hvorefter Jese scorede til kampens resultat.
– Vi behøvede en smule held og simpel fornuft. Vi behøvede en smule held i forbindelse med målet, der blev rettet af, og vi behøvede simpel fornuft omkring det manglende straffespark.
– Vi er oprørte, fordi vi spillede rigtig godt. Vi fortjente ikke, at tabe 2-0. Det faktum, at fansene klappede af os betyder også, at de så et godt Roma-hold, der gav alt hvad de kunne og kæmpede indtil 94. minut.
– Man kan ikke forære Ronaldo noget som helst, men jeg var uheldig, da bolden ramte mig. Den kunne lige så godt have røget op i luften eller sidelæns, men i stedet røg den ind i målhjørnet.
– Vi vil kæmpe hårdt og ikke forære dem noget på Bernabeu.








