Fortryllende Vardy slog målrekord i United-remis

Fortryllende Vardy slog målrekord i United-remis

953
0
DEL

Jamie Vardy blev ny rekordindehaver i Premier League, da han scorede for 11. gang i træk. Leicester City og Manchester United delte i porten i topkampen må King Power Stadium.

Kampen startede meget afventende med Manchester United i den dominerende og spilstyrende rolle, som det var forventet. Leicester stod koncentreret i de defensive kæder og havde i sinde at slå kontra, hver gang muligheden bød sig.

Planen virkede for hjemmeholdet, som efter 24 minutters spil kunne bringe sig i front. Målet udløste uovertrufne jubelscener på King Power Stadium, fordi Jamie Vardy netop havde sikret sig en scoring for 11. Premier League-kamp i streg. Det er ny rekord.

Leicester forsvarede herefter hæderligt og tillod ikke Manchester United mange chancer, men kort før pausefløjtet lød, dukkede Bastian Schweinsteiger op i bagerste område på et hjørnespark og stangede bolden ind bag en magtesløs Kasper Schmeicel.

1-1 gik de to topmandskaber til pausete med, og Riyad Mahrez og Jamie Vardy havde været hjemmeholdets helt store åbenbaringer, som det er set så mange gange tidligere i denne sæson.

Efter pausen var chancerne få, men den tyske målscorer fra første halvleg, Bastian Schweinsteiger, var tæt på at kunne bryste sig af at være dobbelt målscorer, men sådan skulle det ikke gå. Schmeicel pararrede denne gang på fornemt vis bolden ud af farezonen.

Leicester havde et par få muligheder på deres berømte omstillinger, men kampen løb stille og roligt ud i sandet.

Det hele endte altså med, at de to hold måtte dele i porten, og resultatet betyder, at Manchester City overhaler både Manchester United og Leicester og er nu nyt førerhold i Premier League, efter at de selv sørgede for at trække sig sejrrigt ud af opgøret mod Southampton tidligere i dag.

INGEN KOMMENTARER