En fransk journalist ved navn Daniel Riolo påstår, at Cristiano Ronaldo er i et homoseksuelt forhold med den marokkanske kickbokser Badr Hadri.
Verdensstjernen Cristiano Ronaldo har haft adskillige sild på krogen gennem sin imponerende karriere som professionel fodboldspiller, men alligevel har der været spekuleret kraftigt i, om portugiseren har homoseksuelle tendenser.
Journalist Daniel Riolo erklærede i et fransk tv-program, at Cristiano Ronaldo besøger kickbokseren Badr Hadri tre-fire gange om ugen i sit private jetfly, og at han har et homoseksuelt forhold til ham.
Læs også: Cristiano Ronaldo har spenderbukserne på: Køber luksuriøst jetfly
Senest er der kommet billeder frem på de sociale medier, hvor Badr Hadri løfter Cristiano Ronaldo med teksten: ‘Lige blevet gift. Er der altid til at løfte dig op, ven.’, og det var lige præcis et af de billeder, Riolo bed mærke i.
Den franske journalist påstod endvidere, at Cristiano Ronaldo havde gennemgået en operation for at rette op på sin næse.
Derudover skulle TV-værtinden på programmet, Estelle Denis, have prajet, at Cristiano Ronaldos besøg i Marokko skulle bekymre ledelsen i Real Madrid, fordi det menes, at turene går udover portugiserens spil på banen.