Nicolaj Thomsen har endnu engang gjort sig selv bemærket ved at spille stabilt over en længere periode, og det har betydet, at den franske klub, Nantes, har udtrykt interesse for AaB-profilen, men nu er han tilsyneladende for dyr.
Det har længe været på tale, at Nicolaj Thomsen skulle videre i karrieren, fordi han gerne ville til udlandet og spille. Nu lader det dog til at FC Nantes har mistet interessen for AaB-kreatøren, der simpelthen er for dyr i forhold til, hvad de mener han er værd, det skriver Tipsbladet.dk i dag.
– Det er en spiller, som vi var interesserede i, men som vi ikke længere vil købe, siger Franck Kita tipsbladet.dk og uddyber;
– Hvorfor ikke? Det var kompliceret i sommer på grund af økonomien, og når du ikke kan få en spiller fra din ønskeliste, så kigger du på nogle af de andre navne på din ønskeliste. Vi forsøgte, og det var en interessant spiller, men det lykkedes ikke, siger han videre. Vi følger ham stadig, men det er ikke med henblik på en transfer i januar.
Nicolaj Thomsen har i denne sæson scoret to mål, og derudover har han lavet seks assist for nordjyderne, og det har han gjort i 17 Superligakampe.







