Froholdt er på landsholdet: Det er kæmpestort

Froholdt er på landsholdet: Det er kæmpestort

283
0
DEL
Foto: SambaBold.dk

FC København-spilleren Victor Froholdt er blevet udtaget til det danske landshold, og det er endnu ikke helt gået op for den unge midtbanespiller.

Brian Riemer har netop udtaget en ny trup til det danske landshold, der snart skal spille to kampe mod Portugal i Nations League.

Blandt de udvalgte er 19-årige Victor Froholdt fra FC København, og det er kæmpestort for talentet.

“Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige! Jeg tror ikke, det er gået op for mig endnu, det er kæmpestort og jeg glæder mig helt sindssygt,” udtaler han til fck.dk og uddyber:

“Jeg er jo ikke så gammel endnu, så jeg havde kun tænkt på, at det skulle ske længere fremme i min karriere. Det var ikke noget, jeg havde ventet, der skulle ske lige nu,” siger Froholdt.

“Det bliver superfedt at repræsentere Danmark på det højeste niveau, og det er nu op til mig at bevise, at jeg også kan være med på det her niveau,” lyder det fra FCK-spilleren.

Froholdt har kontrakt med FCK frem til sommeren 2028.

Foto: Shutterstock.

INGEN KOMMENTARER