Georginio Wijnaldum var efterladt temmelig frustreret tilbage, da han i lørdagens knusende nederlag til Chelsea blev udskiftet i pausen.
Newcastle fik seriøse stokkeprygl af Chelsea i lørdagens sene Premier League-kamp, og allerede i pausen, da måltavlen lyste 3-0 til Chelsea, stod det klart, at den nordengelske traditionsklub måtte gøre noget drastisk.
Det gjorde manager Steve McClaren så også, da han midt i pausen valgte at udskifte midtbaneprofilen Georginio Wijnaldum og erstatte ham med engelske Jack Colback.
Da pressen så fangede Wijnaldum, kunne han ikke skjule sin frustration over at være blevet offer for det, der let kunne ligne taktiske ændringer.
– Det ved jeg ikke. Det er noget, du må spørge manageren om, sagde Wijnaldum ifølge The Shields Gazette, da han blev spurgt om, hvorvidt udskiftningen var taktisk begrundet.
– Jeg mener, det er hans job at besvare dette spørgsmål. Ikke mit, forklarede hollænderen videre.
Wijnaldum mener, at Newcastles dårlige start på opgøret mod Chelsea blev udslagsgivende for, at de ikke kunne kæmpe sig tilbage.
– Jeg synes ikke, vi startede godt, og de scorede tre mål efter… jeg ved ikke hvor mange minutter. Derefter så det ikke muligt ud at vinde.
Kampen endte 5-1 til Chelsea, og Newcastle skal fortsat kæmpe en brag kamp for overlevelse.








