Den italienske angriber, Giuseppe Rossi, skal spille resten af sæsonen hos La Liga-holdet Levante, der har lejet ham i Fiorentina.
28-årige Rossi returnerer til spansk fodbold, efter et skadesplaget ophold hos Fiorentina, som han kom til i 2013.
Det oplyser Levante på deres hjemmeside. Der er tale om en halvårlig lejeaftale.
Læs også: Rygte: Liverpool ude efter endnu en offensiv forstærkning
Rossi har tidligere haft stor succes i La Liga, da han optrådte for Villarreal i perioden 2007-2012 og scorede 54 mål i 134 kampe.
Rossi har desuden optrådt for Manchester United, Newcastle og Parma i sin karriere.