Jan Kirchhoff er fuld af beundring af sin tidligere træner i Bayern München, Pep Guardiola, hvem, han mener, kommer til at dominere Premier League og sætte en ny helt dagsorden for.
Pep Guardiola er færdig til sommer i Bayern München efter tre jævnt succesfulde år i det sydtyske med suveræne mesterskaber på stribe.
Den tidligere Barcelona-træner har tilsyneladende en helt særlig evne til at komme tæt på sine spillere – også dem, der er langt fra startopstillingen.
Et eksempel på det er forsvarsspilleren Jan Kirchhoff, der blev sendt afsted til kriseramte Sunderland i vinterens transfervindue. 25-årige Kirchhoff nåede kun at få syv korte Bundesliga-indhop i sin Bayern-tid, men selvom han ikke var helt inde i varmen hos Guardiola, fik den tyske midtstopper en rigtig godt indtryk af spanieren.
Når Pep Guardiola overtager styringen på Etihad Stadium og dermed gør sit indtog i Premier League, fører det store ting med sig, mener Kirchhoff.
– Pep Guardiola kommer til at vinde ligaen og ændre den, som man aldrig har set den før, siger Jan Kirchhoff til The Guardian.
– Jeg er fuldstændig sikker. Han kommer til at bygge et af de største hold i Manchester City og vinder uden problemer ligaen. Man kommer til at se en fuldstændig anderledes spillestil. Det er en af de bedste situationer, der vil ske for engelsk fodbold i lang, lang tid, fortsætter den tyske forsvarsspiller om sin tidligere chef.
Læs også: Bekræftet: FCM vinker farvel til to skadesplagede profiler – forlader klubben til sommer
– Det er den samme situation, vi havde i Tyskland for måske fem år siden. Vi havde en masse unge, talenfulde spillere, som var af egen avl, der kom ind på de bedste hold – og disse hold havde virkelig gode trænere. Jürgen Klopp i Dortmund og Guardiola i Bayern. Landsholdet eksploderede, forklarer Kirchhoff, der giver de to succestrænere æren for Tysklands VM-triumf i Brasilien for to år siden:
– Jeg tror ikke på, at vi vandt VM på grund af vores utrolige landsholdstræner (Joachim Löw, red.). Jeg tror, vi vandt på grund af Guardiola og Klopp. Det var, fordi disse talentfulde spillere gav ud af al den fodboldviden, de havde lært af deres klubtrænere.
Jan Kirchhoff tror på, at Pep Guardiola kan have samme indvirkning på det engelske landshold, som Mauricio Pochettino har haft med sine spilleropdagelser i Tottenham Hotspur.
Læs også: Nægter at betale bødestraf efter dommerkonfrontation: Monaco åbner disciplinærsag
– Det kommer an på, hvor mange engelske spillere Guardiola har i City, men han gør alle, der spiller for ham, så meget bedre. Man forstår spillet på en helt anderledes måde, fortæller Kirchhoff.
– Hvis Guardiola har en masse engelske spillere, så vil han udvikle dem og på den måde gøre det engelske landshold bedre. Det er det samme med en anden træner, som jeg virkelig godt kan lide: Mauricio Pochettino Man kan allerede se den indflydelse, som Pochettinos Tottenham har haft på det engelske landshold. Alle hans spillere ved, hvad de skal gøre, læser spillet godt og er så intelligente og tekniske, at det er utroligt.
Læs også: Avis: Chelsea dropper Premier League-bomber – United stadig inde i billedet