Hareide forsikrer: Der bliver ikke mange ændringer til næste landskamp

Hareide forsikrer: Der bliver ikke mange ændringer til næste landskamp

1368
0
DEL

Man skal ikke forvente alverdens ændringer på det danske landshold til venskabskampen mod Skotland på tirsdag, fastslår landstræner Åge Hareide.

Åge Hareide fik noget nær den perfekte debut som dansk landstræner, da Danmark besejrede Island med 2-1 torsdag aften.

Derfor skal man heller ikke forvente alverdens ændringer til tirsdagens landskamp mod Skotland, i og med at man skal have spillet det nuværende hold sammen.

– Der bliver ikke mange ændringer. Nu har jeg set spillerne træne, er kommet tæt på dem og har talt med dem. Det er mest det, vi har brugt tiden til.

– Samtidig skal vi vælge et hold og spille det sammen. Så jeg tror ikke, vi skal rotere for meget. På tirsdag skal vi se på, hvem der har friske ben, siger Hareide til TV 2 SPORT.

Danmark møder Skotland på udebane tirsdag aften klokken 21:00, og opgøret vises som sædvanlig på Kanal 5.

INGEN KOMMENTARER