Hecking: Bendtner har ikke mange chancer tilbage

Hecking: Bendtner har ikke mange chancer tilbage

1077
0
DEL

Nicklas Bendtners træner i Wolfsburg, Dieter Hecking, fastslår, at Bendtner har muligheder i Wolfsburg, men at han ikke har mange chancer tilbage. 

Nicklas Bendtner har tidligere fået høvl for sin attitude i Wolfsburg, og har som følge ikke fået meget spilletid for klubben.

I weekenden fik Bendtner et kvarter på banen, hvor han viste positive takter, hvilket træner Dieter Hecking også erkender.

Men skal det blive til mere spilletid for Nicklas Bendtner i Wolfsburg, så skal han slå til nu.

– Vi har ikke sagt, at vi vil sælge Nicklas. Han har alle muligheder hos os. Men han har ikke mange chancer tilbage, siger træneren til Wolfsburger Allgemeine Zeitung.

Bendtner er flere gange blevet rygtet væk fra Wolfsburg i dette transfervindue. Blandt andet skulle den engelske Premier League klub Crystal Palace være interesseret, men der er ikke noget konkret, meddeler Hecking.

– Når der kommer en henvendelse i forhold til Bendtner, så vil vi beskæftige os med den. Men lige nu er der ikke bud efter ham, afslutter træneren.

INGEN KOMMENTARER