Henry: Han er den bedste spiller, jeg har spillet med

Henry: Han er den bedste spiller, jeg har spillet med

976
0
DEL

Thierry Henry har gennem sin aktive spillerkarriere haft fornøjelsen af at spille sammen med mange, store fodboldpersonligheder og vice versa. Men hvis man spørger franskmanden selv, hvem er så den bedste spiller, som han har spillet sammen med? 

Den 38-årige franskmand har vundet ligatitler i både England, Spanien og Frankrig, ligesom han også formåede at løfte trofæet med de store ører, Champions League.

Den tidligere Arsenal-angriber har således spillet på samme hold som Lionel Messi, Zinedine Zidan og Andres Iniesta, men ingen af disse tre tager æren for at være den bedste spiller, som Henry har spillet sammen med.

Vi skal derimod tage et kig mod det engelske, hvor den tidligere franske landsholdsspiller delte omklædningsrum med en bestemt hollandsk herre – Dennis Bergkamp.

Dette afslørede Henry i en spørgerunde på hans officielle Facebook-side. Men hvorfor faldt valget på netop Bergkamp, undrer du dig sikkert over?

– Hvorfor? På grund af hans lange spillerkarriere og fordi, jeg så ham til træning i mere end syv år, afslørede den tidligere Barcelona-angriber og tilføjer:

– Men jeg beundrede også Dennis’ måde at respektere spillet på. Han kunne score, aflevere, passere modspillere og vælge det rigtige øjeblik. Han prøvede altid på at respektere spillet, og det har jeg stor respekt for, fortalte den teknisk begavede franskmand, der ligeledes fremhæver hollænderens attitude til træning.

– Men også på den måde, han trænede. Den måde han trænede på, var bare ikke normal. Manden ville ikke miste bolden, og når han gjorde, ville han tackle dig og møde dig helt oppe i dit ansigt. Han ville være den første, når vi var ude at løbe. Den første til at røre mannequinen til træning, lyder de afsluttende ord fra den succesrige franskmand.

 

INGEN KOMMENTARER