– Higuain er Serie A’s svar på Messi

– Higuain er Serie A’s svar på Messi

873
0
DEL

Gonzalo Higuain blev dagens mand i skysovs, da han med to mål i søndags var med til at besejre Mancinis tropper fra Inter. Netop Mancini sammenligner argentinerens betydning for Napoli med en anden argentiner.

Higuain har i indeværende været usvigelig træfsikker, og det er således blevet til 12 mål i Serie A.

Senest var det de blå/sorte fra Milano, der blev offer for argentinerens kynisme, da napolitanerne sejrede 2-1 på Stadio San Paolo.

Inters italienske træner Mancini var da også hurtig til at rose den 27-årige angriber samt Napoli-mandskabet efter nederlaget, der betød, at Maurizio Sarris tropper overtog ligaens førsteplads fra netop Inter.

– Napoli var meget gode, og Higuain gjorde forskellen med et ekstraordinært mål efter et minut, fortalte den 51-årige træner til Corriere dello Sport og brugte samtidig anledningen til at sammenligne Higuains betydning for Napoli med Lionel Messis store betydning for de spanske mestre fra FC Barcelona:

–  I Italien er Higuain, hvad Messi er til resten af verdenen. Han giver Napoli noget, de andre hold ikke har, lyder de afsluttende ord fra den tidligere Manchester City-træner.

Higuain ankom til Stadio San Paolo i sommeren 2013 efter seks år i det spanske hos Real Madrid. Siden da er det blevet til imponerende 65 mål i 98 kampe for de blåblusede fra Napoli.

INGEN KOMMENTARER