Den offensive midtbanespiller mener at bedre mandskaber vil kunne straffe Real Madrids defensiv, efter spaniernes 3-4-sejr over Shakhtar Donetsk i onsdagens Champions League-opgør.
Isco udtaler at Real Madrid må lære at deres fejl efter den sikre 0-4-føring var tæt på at blive sat over styr i gårsdagens 3-4-kamp. Rafael Benitez’ tropper lykkedes med at holde føringen, der blev skabt ved to mål af Cristiano Ronaldo og et enkelt af Luka Modric og Dani Carvajal.
På trods af gæsternes store føring, blev det alligevel spændende mod slutningen, da Shakhtar scorede tre gange på 11 minutter i 2. halvleg. Favoritterne fra Madrid klarede dog skærene og sikrede sig dermed videre adgang i turneringen. Isco understregede dog efterfølgende til klubbens hjemmeside, at spanierne må arbejde på de defensive strukturer, hvis de skal kunne konkurrere med de bedste:
– Vi spillede ekstremt godt, hvis man ser bort fra de sidste minutter. Vi fik sejren og de tre point som vi kom for. Vi bliver dog nødt til at rette vores fejl og fortsætte med at arbejde stenhårdt. Vi må lære af vores fejl og håbe de ikke sker igen, for i Champions League kommer det til at koste os dyrt.








