Italien offentliggører ny landstræner inden EM

Italien offentliggører ny landstræner inden EM

1205
0
DEL

Antonio Contes efterfølger som træner for det italienske landshold vil blive offentliggjort inden EM i 2016, fortæller præsidenten for det italienske fodboldforbund i dag.

Den tidligere Juventus-træner Antonio Conte, har besluttet at trække sig fra trænerposten efter EM til sommer og i stedet overtage jobbet i Chelsea. Chefen for det italienske fodboldforbund, Carlo Tavecchio, udtalte følgende om situationen efter lodtrækningen til Champions Leagues semifinaler:

– Når vi kommer til EM vil den næste træner være på plads, sagde præsidenten.

Læs også: Officielt: Conte skal erstatte Hiddink i Chelsea

Adspurgt om José Mourinho kunne være en mulighed svarer han:

– Mourinho? Jeg tvivler på at vi kan imødegå hans lønkrav. Vi er i en overvejelsesfase. Hver dag skifter trænersituationen i alverdens klubber. Det er for tidligt at diskutere.

Conte har været landstræner for Italien siden 2014.

INGEN KOMMENTARER